søndag den 8. september 2013

Hvad skal C-barnet hedde?

Du tænker sikkert, hvad pokker mener han? Tjoeh, det er sådan, at når vi snakker om atomer og især kulstof (C), så har vi et stof som elsker at reagere med andre. Den griber fat i andre molekyler og skaber dermed nye forbindelser og stoffer. Men hvad skal barnet så hedde når det nye stof er dannet? Og hvorfor er det godt at vide?

Har du styr på dine forbindelser og især de første 10 alkaner som de kaldes, så står du godt rustet til at kunne navngive mange stoffer.

Herunder følger en kort gennemgang. Fortvivl ikke, vi finder vej gennem navngivningen sammen af de kære små børn!


Navngivning af organiske forbindelser

Til brug ved navngivning af organiske forbindelser er det rart at have et grundlæggende overblik over, hvilke benævnelser og navne man giver stoffer med forskellige navne.
Man kan illustrere og vise en organisk forbindelse på forskellige måder.

Navn: Eksempel
Molekylformel
Propan

C3H8
Strukturformel
Propan

CH3CH2CH3 eller CH3-CH2-CH3

Rumlig opbygning
Propan









Alifatiske carbonforbindelser

Man benævner carbonforbindelser som alifatiske. 
Alifatisk betyder: En betegnelse for de organiske forbindelser som indeholder kæder af kulstof-atomer. Det er en fælles betegnelse for alkaner, alkener, og alkyner.
Der kan være enkelt, dobbelt og tripelbindninger i organiske forbindelser. Forskellen på dem er:
Gruppe/navn: Bindinger: Opbygning: Eksempel:
Alkan

Enkeltbinding

Tetraeder
(vinkel på ca. 109 grader)
CH3CH3
Ethan
Alken
Dobbeltbinding

Plan opbygning
(Vinkel på ca. 120 grader)
CH2=CHCH2CH2CH3
1-penten
Alkyn
Tripelbinding

Lineær opbygning
(Vinkel på ca. 180 grader)
CH3CH2CH2CH2CΞCCH3
2-heptyn

Alkaner

De første 10 alkaner hedder følgende.
Navn Huskeremse Molekyleformel
Methan Med CH4
Ethan Et C2H6
Propan Par C3H8
Butan Bukser C4H10
Pentan På C5H12
Hexan Har C6H14
Heptan Han/hun C7H16
Octan Ofte C8H18
Nonan Numsen C9H20
Decan
Dækket C10H22


Huskeregel ved enkeltbindinger

En huskeregel ved organiske forbindelser med enkeltbindinger er, at molekylformlen følger følgende princip: CnH2n+2 når n>1.
Eksempel. Vi ser et molekyle med 4 kulstofsatomer. n=4. Derfor hedder molekylformlen: C4H2*4+2 som er det samme som: C4H10 eller butan.

Alkylgrupper

En alkylgruppe er en sidegruppe som fremkommer når man fjerner et H-atom fra en alkan. Det er en gruppe af kulstofsatomer, som er bundet til noget andet med en binding. Forskellen ses i navngivning. En alkylgruppe får endelsen –yl.
Eksempler: Methyl Ethyl Propyl
CH3- CH2CH3- CH2CH2CH3-

Navngivning

Når man skal navngive alifatiske carbonhydraider går man frem efter en bestemt fremgangsmåde.

  1. Først findes den længste carbonkæde i atomet. (er der dobbeltbindinger findes den længste kæde indeholdende dobbeltbindingen).
  2. Dernæst ses på sidekæderne.
  3. Alkylgrupperne nævnes alfabetisk. Hvis der er to ens alkylgrupper som fx methyl, så skrives di foran methyl.
  4. Til sidst gives det lavest mulige tal i navnet.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar