Øeh, hvordan deler man ting?

Det lærde hjørne er ikke kun til Science, nææh, matematikken sniger sig også ind som en ninja på lur i den brasilianske jungle!

For når man lever i verden, så er det altid godt at have sit basis på plads. For hvordan dividerer man egentlig? Måske har man super godt styr på det, måske har man sin egen metode, eller måske har man aldrig fået en?

Det vil jeg gerne afhjælpe. Derfor et par links.

Frividen.dk leverer en fin måde at dividere på. Det er også den måde jeg bruger. Se den her!

Andre har det godt med at kunne dividere i hånden, kenn c er klar med en hjælpende hånd her!

Det er dog ikke den eneste metode. Denne her er også en god favorit, igen fra kenn C. Se her!

Den sidste metode er også vist af Kenn C, men lidt anderledes og med et skema, måske er din favorit nu? Se den her!

Nu er du ekspert i at dividere! :)

En alifatisk leg

Det har aldrig været helt let det der med at navngive. Hvad skal tingene hedde? Hvorfor hedder det en vase? Det er aldrig helt nemt at blive klog på, men man enes til sidst om bestemte måder at skrive og sige ting på.

Det samme gør sig gældende i den organiske kemi. Der er nogle helt bestemte fremgangsmåder som man bruger til at navngive.

Vi vil i mandagens time øve os lidt på navngivningen. Det handler om at holde tungen lige i munden og få fundet nogle gode metoder til at vide hvor man kan finde hjælpen. 

Som opstart hjælpes der her med en lille video, som kan forklare principperne bag navngivning af nogle simple forbindelser med sidegrupper.

Se videoen her!

Hvad skal C-barnet hedde?

Du tænker sikkert, hvad pokker mener han? Tjoeh, det er sådan, at når vi snakker om atomer og især kulstof (C), så har vi et stof som elsker at reagere med andre. Den griber fat i andre molekyler og skaber dermed nye forbindelser og stoffer. Men hvad skal barnet så hedde når det nye stof er dannet? Og hvorfor er det godt at vide?

Har du styr på dine forbindelser og især de første 10 alkaner som de kaldes, så står du godt rustet til at kunne navngive mange stoffer.

Herunder følger en kort gennemgang. Fortvivl ikke, vi finder vej gennem navngivningen sammen af de kære små børn!

Navngivning af organiske forbindelser

Til brug ved navngivning af organiske forbindelser er det rart at have et grundlæggende overblik over, hvilke benævnelser og navne man giver stoffer med forskellige navne.

Man kan illustrere og vise en organisk forbindelse på forskellige måder.

	Navn:	Eksempel
Molekylformel	Propan	C3H8
Strukturformel	Propan	CH3CH2CH3 eller CH3-CH2-CH3
Rumlig opbygning	Propan

Alifatiske carbonforbindelser

Man benævner carbonforbindelser som alifatiske. 

Alifatisk betyder: En betegnelse for de organiske forbindelser som indeholder kæder af kulstof-atomer. Det er en fælles betegnelse for alkaner, alkener, og alkyner.

Der kan være enkelt, dobbelt og tripelbindninger i organiske forbindelser. Forskellen på dem er:

Gruppe/navn:	Bindinger:	Opbygning:	Eksempel:
Alkan	Enkeltbinding	Tetraeder (vinkel på ca. 109 grader)	CH3CH3 Ethan
Alken	Dobbeltbinding	Plan opbygning (Vinkel på ca. 120 grader)	CH2=CHCH2CH2CH3 1-penten
Alkyn	Tripelbinding	Lineær opbygning (Vinkel på ca. 180 grader)	CH3CH2CH2CH2CΞCCH3 2-heptyn

Alkaner

De første 10 alkaner hedder følgende.

Navn	Huskeremse		Molekyleformel
Methan	Med		CH4
Ethan	Et		C2H6
Propan	Par		C3H8
Butan	Bukser		C4H10
Pentan	På		C5H12
Hexan	Har		C6H14
Heptan	Han/hun		C7H16
Octan	Ofte		C8H18
Nonan		Numsen	C9H20
Decan		Dækket	C10H22

Huskeregel ved enkeltbindinger

En huskeregel ved organiske forbindelser med enkeltbindinger er, at molekylformlen følger følgende princip: C_nH_2n+2 når n>1.

Eksempel. Vi ser et molekyle med 4 kulstofsatomer. n=4. Derfor hedder molekylformlen: C₄H_2*4+2 som er det samme som: C₄H₁₀ eller butan.

Alkylgrupper

En alkylgruppe er en sidegruppe som fremkommer når man fjerner et H-atom fra en alkan. Det er en gruppe af kulstofsatomer, som er bundet til noget andet med en binding. Forskellen ses i navngivning. En alkylgruppe får endelsen –yl.

Eksempler: Methyl Ethyl Propyl

CH₃- CH₂CH₃- CH₂CH₂CH₃-

Navngivning

Når man skal navngive alifatiske carbonhydraider går man frem efter en bestemt fremgangsmåde.

1. Først findes den længste carbonkæde i atomet. (er der dobbeltbindinger findes den længste kæde indeholdende dobbeltbindingen).
2. Dernæst ses på sidekæderne.
3. Alkylgrupperne nævnes alfabetisk. Hvis der er to ens alkylgrupper som fx methyl, så skrives di foran methyl.
4. Til sidst gives det lavest mulige tal i navnet.   

Kulhydrater - lidt tættere på

Når vi taler om sukker, så findes der forskellige typer af det. Sukker er ikke bare sukker, men en binding af forskellige grundstoffer. 

Det rene sukker som vi får fra fotosyntesen kaldes for C6H12O6, som vi altid kan huske ved at rappe. (Når jeg si'r C så si'r du 6, C (seeeks), C (seeeks) osv.)

Det er dog ikke den eneste type kulhydrat der findes. Man deler dem nemlig op i tre grupper:

Mono-, di- og polysakkarider. 

Det er lidt forskelligt hvor vi finder dem, men her er eksempler og forskellene på de tre typer:

Monosakkarider: Findes som druesukker og frugtsukker. Frugtsukker finder vi typisk i, ja, du har gættet rigtigt: frugt!

Monosakkarider er bare et enkelt sukkermolekyle og har den kemiske formel C6H12O6. Kroppen har nemt ved at optage denne type sukker og det vil hurtigt finde vej til blodet og blive forbrændt som energi.

Disakkarider: Finder vi typisk som en sammensætning af to monosakkarider. Roesukker (Sucrose) og mælkesukker (lactose) indeholder typisk denne form for sukkerarter. Når kroppen skal spalte disse sukre så sker på selve slimhinden i tarmen af nogle specielle enzymer. Folk som ikke kan tåle mælk mangler fx enzymet Lactase.

Polysakkarider: Den form for sukker som kroppen skal bruge længst tid på at omsætte til energi i kroppen. Polysakkarider kan bestå af lange kæder af glucosemolekyler og findes fortrinsvis i grøntsager og fx kartofler.

Man taler typisk om, at der er de hurtigt omsættelige kulhydrater og de langsomme. Kan du gætte hvilke der hører under hvilke grupper?

Optagelse i kroppen

Det sidste vi lige vil stifte bekendskab med her er, hvordan kulhydrater optages i kroppen. For at kroppen kan omsætte kulhydraterne til energi så skal di- og polysakkarider omdannes til glucose. Først da optages de gennem tarmen og føres ud i vores krop. Det kan være direkte ud i blodsukkeret, eller gemmes i lagre i lever og muskler. Her gemmes det som glykogen. 

Hvordan det præcist optages kan du læse om ved at se et afsnit omkring kulhydratstofskiftet.

Onsdag d. 28/8

Dagens time vil omhandle emnet sukker og vi vil arbejde med stoffet amylase i spyt. Til timen er følgende spørgsmål:

1. Hvad er sukkers kemiske formel?
2. Hvad bruger kroppen sukker til?
3. Hvad er de 4 energigivende stoffer?
4. Findes der forskellige typer af sukker?
5. Hvad er mono-, di- og polysakkarider? Hvor finder vi dem typisk?

Udover spørgsmålene skal der bygges et sukkermolekyle og forsøget: "amylase i spyt" gennemføres.

Arbejd sammen i følgende grupper:

Signe, Lara, Tobias & Matheus.
Marikke, Louise, Mads & Christoffer.
Olivia, Julie, Peter Jakob & Adrian.
Charlotte, Ursilla & Nathalie.
Naja, Mathias & Nikolai.

God vind og gi' den gas :)

Sukker og kulhydrater

Det kan vel næppe komme som en overraskelse. Sukker er et af de vigtigste energigivende stoffer i vores krop. Sukkerarterne kaldes under en fællesbetegnelse for kulhydrater.

Vores krop har brug for energi for at kunne tænke, bevæge os og kunne overleve! Så lad os da bare få en masse sukker indenbords så vi kan yde en masse!

Meeen, nu er det jo ikke alle former for sukker der er lige sunde. De herlige sodavand, de lækre små hariboposer eller en god gang chokolade er guf for hjernen og den søde smag der rammer vores tunge kan være en svær bandit at danse med! For hvad sker der egentlig med kroppen når vi spiser for meget af det "forkerte" sukker?

Det ekstra sukker skal bindes af kroppens insulin som styrer vores blodsukker. Ved for stort indtag af søde sager vil vi opleve en større insulinfølsomhed, vi vil tage på i vægt pga. de mange kalorier i slik og sodavand og vi vil opleve flere mennesker i vort samfund som får sukkersyge eller diabetes som det kaldes. Det er det vi populært kalder for en livsstilssygdom. 

Sukker er vanedannende! Forskning viser os, at rotter hellere vil have noget sukkervand end et skud kokain. Det kan du læse om her. 

Kosten har en stor betydning for vores sundhed og derfor er det vigtigt med den rette kostsammensætning. I tidligere tider har vi talt meget om kostpyramiden. Den vandt frem i 1970'erne inden den i 2011 blev revideret lidt pga. en stor indtagelse af hvidt brød, som ikke er så godt som vi går rundt og tror.

Kroppen optager 4 energigivende stoffer:

Kulhydrater 17 kJ pr. gram
Protein 17 kJ pr. gram
Fedt 37 kJ pr. gram
Alkohol 29 kJ pr. gram

Hvilken påvirkning kulhydrater har kan du læse mere om her.

Måske skal du overveje at deltage i slikfri når vi kommer til november? :)